Lyt og vælg det rigtige ord

Træner lytte- og læsekompetencen
Brugerne præsenteres i øvelsen for 4 x tekstfiler, hvoraf kun 1 tekstfil passer med den afspillede lydfil. Øvelsen går ud på at matche tekst og lyd korrekt.
Afslutning på øvelsen
Øvelsen afsluttes først, når alle ord/sætninger er matchet korrekt med tilhørende lydfil. Herved sikres, at man ikke har mulighed for at afslutte øvelsen uden at være kommet igennem hele ordforrådet.
Der er mulighed for at lytte til gloser/sætninger så mange gange, som der er behov for, før der afgives svar.
Særligt for navneord
I kategorierne med navneord skal kursisterne matche lydfilen med 1 ud af 4 mulige skrevne ord. Her er der mulighed for at træne enten ental eller flertal.
Særligt for udsagnsord
I kategorierne med udsagnsord kan kursisterne via TANDHJULET vælge mellem enten at træne enkeltord i navnemåde, nutid, datid, førnutid eller førdatid eller sætninger.
Professionelle speakere
Lyden er indtalt af professionelle speakere.
Vi bruger ikke autogeneret lyd på Billeddansk.dk, hvilket sikrer en bedre udtale og dermed en bedre forståelse.
Visuel markering af ordklasse
Navneord præsenteres i et kvadratisk format, mens udsagnsord præsenteres i et rektangulært format.
Den distinkte visuelle gengivelse af ordforrådet bidrager til en forståelse af, at der er forskel på de to ordklasser.