Billeddansk.dk
Billeddansk.dk

Træn dansk syntaks

Træn dansk syntaks

Målgruppe

DU1M3, DU2 og DU3M1. Kursisterne bliver som bekendt testet i at lave ja/nej-spørgsmål på DU1M3 og DU2M2. Der ligger en opgave med 12 eksempler i alle ugerne for nævnte  moduler. Det gør det ved løbende optag muligt for nye kursister på holdet at træne ja/nej-spørgsmål, mens gamle kursister har god tid til at få helt styr på dansk syntaks i denne første, simple form. 

Træner syntaks i ja/nej-spørgsmål

Øvelsen træner syntaks i informationer (sv) og ja/nej-spørgsmål (vs). Øvelsen kræver, at kursisterne er blevet præsenteret for begreberne "subjekt" og "verbum", samt at de har en begyndende forståelse for, at der er forskel på ordstillingen i hhv. informationer og spørgsmål. 

Ordforråd

Der er ikke noget krav om et forudgående ordforråd, da verberne i øvelsen præsenteres både med tekst og billede. Fokus er således ikke på ordforråd, men på syntaks. Hvis kursisterne skal lave en sætning med fx "læser", så møder de et billede af en person, der læser samt glosen "læser" i tilknytning til billedet.

Information eller spørgsmål?

Alle billeder i øvelsen er mærket med hhv. teksten "info" eller et spørgsmålstegn. Kursisterne får altså at vide, om de skal lave en information eller et ja/nej-spørgsmål. 

Selve øvelsen går så ud på at lave hhv. informationer og ja/nej-spørgsmål ud fra oplæg. 

I klasselokalet

Når jeg selv introducerer øvelsen på mine hold, så laver vi først alle eksempler sammen og snakker om, hvordan verbalet bliver flyttet op foran subjekt i ja/nej-spørgsmål. Især på DU1 kræver det mange gentagelser, men så er min erfaring også, at kursisterne til sidste får styr på det. 

Kontakt

Nordbovej 18

9800 Hjørring

Danmark

CVR 31 95 32 35

Digitale læremidler

www.billeddansk.dk

Kundeservice

Mandag til fredag

10.00 til 17.00

Telefon:

+45 30 82 05 72

Mail:

info@forlagetrosenbjerg.dk