Billeddansk.dk
Billeddansk.dk

Globussen

Globussen

GLOBUSSEN giver overblik over kategoriens samlede ordforråd med bøjning i tid og tal. Dette gør det let at anskueliggøre bøjning i tid og tal både på klassen og ved individuelt arbejde.

Global kongruens - substantiver

Hvor mange andre sprogapps blander ental og flertal fx med et billede af 1 tomat og et billede af 4 agurker, så præsenteres ordforrådet på Billeddansk.dk af sprogpædagogiske hensyn altid enten i ental eller flertal.

Det er muligt at skifte mellem ental og flertal ved et klik på ikonerne; ental og flertal. Klikker du på ikonet "ental", så skifter billeder, tekst og lyd til en repræsentation af ental, mens et klik på ikonet for "flertal" gør, at billeder, tekst og lyd skifter til flertal.

GLOBUSSEN gør det dermed muligt på en enkelt måde at visualisere bøjning i ental og flertal. 

Endelserne i flertal er ydermere markeret med rødt for således tydligt at markere bøjningsendelserne.

Aktivitet i klassen

Udover at visualisere bøjning i tal kan GLOBUSSEN også bruges til at træne kongruens.

Klik på ikonet for ental og lad kursisterne skrive endelserne ned på et stykke papir. Du kan evt. skærpe fokus på ordenes endelser ved at forberede en liste med ordene i ental og bede dine kursister om at skrive endelserne med en anden farve. 

Når alle er færdige, så klik på ikonet for flertal, og lad kursisterne selv rette eventuelle afvigelser. Gennemgå herefter ordforrådet eventuelt i grupper og tal om, hvorfor om de enkelte ords har de endelser, de har. 

Global kongruens - verber

I kategorierne med verber er det muligt at skifte mellem navnemåde, nutid, datid, førnutid og førdatid med et klik på de respektive ikoner. 

GLOBUSSEN gør det dermed muligt at visualisere, at der sker noget med endelserne, når man skifter tid.

I datid er endelserne markeret med rødt for således at visualisere, at mens endelserne er forholdsvis konstante i gruppe 1 og 2, så kræver gruppe 3 lidt ekstra opmærksomhed.

Aktivitet i klassen 

Udover at visualisere bøjning i tid kan GLOBUSSEN også bruges til at forskellige aktiviteter i klassen, hvor der arbejdes med en automatisering af bøjningsendelserne.

Start eventuelt med nutids-(e)r. Selvom det for mange vil være logisk, at ord i nutid ender på -(e)r, så kan der være brug for gentagelse for at gennemskue strukturen.

Vælg navnemåde i GLOBUSSEN og bed herefter dine kursister om at skrive de viste gloser i nutid. Du kan vælge at skærpe fokus ved at forberede en liste med verbernes rod. 

Når alle har skrevet deres bud på en nutidsform, så klik på nutidsikonet. Kursisterne har nu mulighed for selv at tjekke. Du kan også vælge at lade kursisterne rette hinandens besvarelser for derved at sikre yderligere træning for den enkelte.

Fortsæt med datid, når kursisterne er klar til det. Datid er markeret med rødt for således at visualisere, at mens endelserne er forholdsvis konstante i gruppe 1 og 2, så kræver gruppe 3 lidt ekstra opmærksomhed.

Træn rodmorfemer

Globussen kan desuden bruges til at opnå en forståelse for rodmorfemer. DU1erne skal  som bekendt bestå den svære rodmorfemtest på modul 5, og den test kan du træne i GLOBUSSEN.

Gå systematisk frem og start med navnemåde, hvor du på skift kalder dine kursistger op til tavlen for at trække en rød streg, der markerer ordets rod. Når dine kursister er fortrolige med navnemåde, så gå videre til nutid, førnutid og til sidst datid. 

Øvelsen repeterer samtidig verbernes endelser i nutid, datid og førnutid. 

Forstørrelsesglas

Det lille forstørrelsesglas i øverste højre hjørne af billederne kan både bruges til at repetere nyt ordforråd og til at træne bøjning i tid og tal.

Vælg et billede og klik på forstørrelsesglasset - teksten følger ikke med, og øvelsen kræver derfor, at dine kursister kan genkalde sig ordforrådet. 

Der er flere forskellige øvelser, du kan lave.

1) Sig glosen: Du kan vælge, at lade kursisterne sige de pågældende gloser på skift. Øvelsen hjælper kursisterne med at forankre ordforrådet i hukommelsen.

2) Skriv glosen: Du kan  vælge at gennemføre øvelsen som en diktat, hvor du siger glosen. Overvej til DU1 at lave en ordliste, hvor fx forlyd eller udlyd er fjernet. Du kan også vælge at lade kursisterne skrive endelsen på glosen i tal eller tid. 

Ordlister følger i 2024. 

3) Blindeleg: Kald en kursist op til tavlen og placér kursisten med ryggen til tavlen. Vælg et billede og lad de andre kursister beskrive glosen med stikord på dansk. "Den er gul". "Den er sur". Altså en citron. 

4) Konkurrence: Endelig kan øvelsen laves til en konkurrence, hvor det gælder om enten individuelt eller i grupper at sige gloserne først, efterhånden som de "bladrer" gennem ordforrådet. Den kursist eller gruppe, der først gætter glosen, vinder 1 point.

Du "bladrer" i ordforrådet ved at klikke på pilene.

Kontakt

Nordbovej 18

9800 Hjørring

Danmark

CVR 31 95 32 35

Digitale læremidler

www.billeddansk.dk

Kundeservice

Mandag til fredag

10.00 til 17.00

Telefon:

+45 30 82 05 72

Mail:

info@forlagetrosenbjerg.dk